Dagplejebørn på Ældrecentret

Dagplejebørn på Ældrecentret

Hver tirsdag inviterer Nors Ældrecenter dagplejebørnene på saftevand.

Det går lidt på skift mellem dagplejerne, så der er plads til alle; børn og beboere. Børnene leger og tumler rundt, og inden de skal hjem, synger de for beboerne. De ville sikkert gerne synge med, men der er  sket noget med børnesangene i årenens løb. Det, der var små føl på marken i min tid, er nu blevet til traktorer med gyllevogne.

Men dagens højdepunkt for børnene er sikkert saftevandet. Når kanden kommer frem kan alt andet vente, men de er jo sikkert også blevet tørstige efter legen og sangen.

Herefter er der kun tilbage at få overtøjet på. Nogle kan det meste selv og andre skal hjælpes med det hele. Der er stor forskel på om man er 1 eller næsten  3 år, og efter nogen rumsteren rundt, er alle klar til at komme hjem igen. Alle har haft et par gode timer, og en del trænger nok til at få sig lagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.